Beachvolley-nyhedsbrev fra Erik Gravesen, 24. feb. 2019

2019-BeachvolleyTour'en blev fredag offentliggjort på http://www.beachvolley.dk/index.php/nyheder-touren/item/506-ny-strand-nye-sponsorer-og-totalt-fyldt-kalender-her-er-pepsi-max-beachvolley-tour-2019.

Jeg har nu lavet denne foreløbige 2019-liste over fastlagte stævner med beachvolley i Østjylland:
Fredag  d. 17. maj (St. Bededag):  Aarhus (Tour).
Lørdag d. 25. maj:  FirmaidrætOpen-Strandbold i Aarhus (inkl. beachvolley / se www.FirmaidraetOpen.dk).
Onsdag d. 5. juni (Grundlovsdag):  Kids+Teen+U14(?) i Silkeborg (med overnatningsmulighed fra tirsdag).
Lørdag-søndag d. 8.-9. juni:  Silkeborg (Tour).
Lørdag-søndag d. 22.-23. juni:  Aarhus (Tour / inkl. ungdom om lørdagen).

I 2019 vil der også være andre stævnetilbud i Beach Park Aarhus som bl.a.:  King/Queen of the Beach i foråret, AarhusMesterskaberne i august, et af GI's indledende DM-stævner for gymnasieelever (nok en torsdag i aug./sept.) samt formentlig igen gratis søndags-tilbud med "Spring Cup" i april og "Autumn Cup" i september.

I en af de to weekender efter DM-stævnet på Amager i august 2019 bør der efter min mening arrangeres et landsdækkende beachvolley-mesterskabsstævne i Aarhus for 2P-Mix - med involvering af f.eks. Aarhus Beachvolley Club (ABC), 1-2 lokale indendørsklubber, MJVB, Volleyball Danmark, DGI Volleyball og måske Dansk Firmaidrætsforbund / Aarhus Firma Sport (www.aafs.dk).

Jeg har ved flere lejligheder fremført idéen om et stort årligt mesterskabsstævne for 2P-Mix i august i Aarhus. Det bør afvikles inden Aarhus Festuge (se www.AarhusFestuge.dk), som altid officielt begynder den sidste fredag i august; men hvor der dog "som tyvstart" plejer at være et stort folkeligt arrangement torsdagen før.

Beach Park Aarhus er vedr. faciliteter og geografi velegnet til et landsdækkende mesterskabsstævne for 2P-Mix. I bl.a. ABC er 2P-Mix en veletableret aktivitet (jf. bl.a. den vedhæftede fil med 2018-info). I august 2018 stillede Line Trans op og blev Aarhusmester i 2P-Mix (se www.aarhusbeachvolley.dk). Der kan evt. være forskellige kvalifikationsmuligheder til et 1-2 dages mesterskabsstævne i 2P-Mix (som vedr. ungdoms-DM jf. www.beachvolley.dk/index.php/ungdom).

Der har været arrangeret et årligt DGIopen-stævne i Aarhus-området siden år 2000, så det bliver der formentlig også i 2019. Til DGIopen i Aarhus i 2018 blev der bl.a. udbudt "Volley4Beach"-rækker (2-4 personers hold med udskiftningsmuligheder jf. www.dgi.dk/201816907010).

Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI) har ved det årlige stævne i Aarhus også haft en 2-4 personers række i de seneste år. I 2018 lykkedes det GI med succes at få suppleret Aarhus-stævnet med et indledende stævne i København og et DM-finalestævne i OBVK's beachvolley-hal i Odense. Der er p.t. 2018-info på www.emu.dk/modul/gis-beachvolleyturnering, og man kan finde lidt 2018-stævneopfølgning på bl.a. www.facebook.com/abcaarhus.

Randers er ikke på Tour-listen i 2019. I det store sandområde på Tronholmen kan der måske i år arrangeres et DGIopen i kombination med et særligt eliminations-stævne, så Randers Beach Club fortsat kan få mest mulig PR og synliggørelse i lokalsamfundet.

I Silkeborg kan de to juni-stævner måske suppleres med et DGIopen i august 2019.

Den vedhæftede fil med 2018-info og udvalgte links kan man for øvrigt sammen med et par primært Aarhus-relaterede oversigter med BeachSPORT-Anlæg (inkl. nedlagte) og Beachvolley-Events (i aug.-sept. 2018) downloade fra MJVB's Beachvolley-side (se www.MJVB.dk).

Jeg udarbejdede og sendte i november 2018 til DGI Volleyball den vedhæftede oversigt med nogle planlagte og/eller forventede 2019-aktiviteter. Her nævnes bl.a. "Beachvolleyens Dag" lørdag d. 1. juni 2019 i BDFL-regí, hvor også indendørsklubber kan være aktive. Find BDFL-info via bl.a. www.BevaegDigForLivet.dk og www.facebook.com/BDFLVolleyball (hvor man for øvrigt p.t. kan se et "SnowVolley"-billede med mange spillere).

SPULT Festival i Svendborg er også nævnt i min vedhæftede 2019-fil, da DGI's Landsstævne d. 1. - 4. juli 2021 afvikles i Svendborg (se www.L2021.dk). Der vil til L2021 blive etableret et stort midlertidigt Beachvolley-område på Christiansminde Strand.

Om fredagen i den samme periode begynder Tour de France 2021 i cykel-landet Danmark med en enkeltstart i det centrale København. Lørdag d. 3. juli 2021 bliver formentlig en meget markant dag, da der er etape-start i Roskilde samtidig med Roskilde Festival, og Fyn kommer i fokus med Nyborg som mål-by og Landsstævne i Svendborg. En etape fra Vejle til Sønderborg slutter om søndagen denne slags "Tour-aktivitet" i Danmark i 2021.

Mange hilsner
Erik Gravesen

Frivillig idrætsleder m.m. i Smilets By - med poster regionalt siden 1980'erne - nu bl.a. "kasketter" i DGI Volleyball i Østjylland (www.facebook.com/volleyballDGI) og i Midtjysk Volleyball's Beachvolleyudvalg (www.MJVB.dk / MJVB er en af volleyballkredsene under Volleyball Danmark og DIF).