DVBF-rækker


23. august 2000:
VVBK skifter tællesystem
VVBKs bestyrelse og turneringsudvalg har valgt at følge DVBF: Vi afskaffer fra dags dato halvlegssystemet (som ellers skulle have skiftet navn til Det Nordiske 3-sætssystem) og går over til det internationele 5-sætssystem
Det internationale 5-sætssystem
Dette system gælder nu i alle rækker undtaget beachvolley.
Dog med den afvigelse, at der i GP-rækker spilles til 2 vundne sæt ( bedst á 3 sæt).

Systemet er meget enkelt:
-Der spilles til 25 i hvert sæt undtaget 5. sæt (i GP: 3. sæt), som kun spilles til 15. Dog skal der vindes med 2 overskydende point i alle sæt.
-Der spilles med såkaldt "Running score" = "Ralley point system" = "at man også får point, når man vinder serven."
-Hvert hold har ret til 2 time outs i hvert sæt.
-Når et hold har vundet 3 sæt (i GP 2 sæt) har det vundet kampen.
-Der er 3 minutters pause mellem hvert sæt (der kan evt. aftales kortere pauser).

Erfaringer fra udlandet viser, at disse kampe er en smule kortere rent tidsmæssigt i forhold til såvel halvlegssystemet som det gamle system, hvor man kun fik point, når man havde serven.

DVBF
DVBF indfører 25-pointsystemet (også kaldet FIVB-systemet) fra 5. september.
Det bliver gældende i
-alle divisioner
-landspokalturnering
-Ynglinge-DT
-DM for ungdomshold

DVBF har ikke taget forbehold vedr. kampenes længde, og dermed skal der som udgangspunkt spilles bedst á 5 sæt også ved DM for ungdomshold - så det er med at have formen i orden inden man skal til DM, hvor man spiller 2-3 kampe på en dag.